deenesfrnb

Presseklipp

TORSDAGSKONCERT PÅ SPANSK I en koncert af tangomesteren Piazzolla og i hænderne på en norsk virtuos og den danske Michaela Petri, blev Torsdagskoncerten så udtryksfuld som nogen menneskestemme.Med en Catalansk dirigent på podiet lagde torsdagskoncerten op til spansk tema- i videste forstand, for hvad der gjorde aftenen mindeværdig, var argentinsk musik og med nordmanden Per Arne Glorvigen ved den meterlange bælg blev det en bevægende intens oplevelse. Også soloen ytrer sig overvejende rytmisk med bjæffende accenter;men indskuddene bæres af rolige orkestermelodier, mens harmonikaen broderer viltre arabesker, der i Glorvigens hænder fik et fortryllende henkastet og selvgroet improvisatorisk præg.
Den stærkeste prøve på instrumentets sensuelle udtryksfuldhed blev den langsomme mellemsats, hvis længselsfuldt syngende solo borede sig dirrende ind i sjælen med en menneskelig stemmes intimt glødende betroelse.
Og med al sin rytmiske intensitet og frit talende deklamation var Glorvigen også den sensibelt lyttende kammermusiker, der f.eks. lagde en fjern, svævende baggrund til nogle strygersoli.
– Politiken 12.11.07


UJÆVNE PRESTASJONER
Så var det mange flere hormoner i Piazzollas koncert for orkester og harmonikaens argentinske fætter bandoneonen. Her var ingen sentimentalitet, men masser af følsom tristesse, som Per Arne Glorvigen fik listet ind under huden på sine tilhørere. Musikken græd ikke, om man så må sige, men der sad hele tiden en varm tåre og trykkede smærteligt i tårekanalerne, mens Glorvigen og den catalanske dirigent Pons formede musikken i sanseligt svungne linjer. Eller for den sags skyld, når musikken buldrede ud over stepperne – eller måske snarere ud over den argentinske pampas – med kant og bid i.
Per Arne Glorvigen er simpelthen en mester på sit instrument, og så er det forbløffende, at et så glødende argentinsk temperament kan brænde i en mand fra det temmelig kølige, norske Dovrefjell.
Jakob Wivel,
– Børsen 12.11.07


TORSDAGSKONCERT.VIVA ESPAGNA!
…..Og nyd aftenens højdepunkt:dens værk nummer to, Piazzollas koncert for den harmonikalignende bandoneon…
Altså et sprang fra blokfløjtens finkultur til harmonikaens folkelighed. Men som bekendt er også harmonikaen en slags orgel – og med Per Arne Glorvigen ved tasterne ånder den herfra og til evighed. Den norske virtuos står med sin ene fod på klaverstolen og sender gyldne spjæt helt op til guldsnorene på balkonen. Hvilken gennemført sympatisk solist!
Sikke kan han spille!
– Berlingske Tidende 12.11.07